Reklamationsret

GÆLDENDE FOR VIRKSOMHEDER (Handlende der anfører firmanavn på ordren): 
DELTASHOP yder 1 års reklamationsret, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles DELTASHOP indenfor rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder DELTASHOP returneringsomkostninger i rimeligt omfang. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny 1 års reklamationsperiode.    

GÆLDENDE FOR PRIVATE KUNDER: 
DELTASHOP yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles DELTASHOP indenfor rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder DELTASHOP returneringsomkostninger i rimeligt omfang. 
GÆLDENDE FOR BÅDE VIRKSOMHEDER OG PRIVATE KUNDER: 
Reklamation og varereturnering. 
Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til: 


DELTASHOP Thornedahl ApS 
Amalievej 9B 
1875 Frederiksberg C 
TLF 50 45 67 00 
EMAIL kontakt@deltashop.dk

Varereturnering foregår også til denne adresse - bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Det er ikke et krav men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken - eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv. 
Refusion I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel, og DELTASHOP har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme, og kan uden videre oplyses pr. email eller anden traditionel korrespondanceform.